Hr. Formand for Europa Kommissionen Romano Prodi

Som De sikkert allerede ved, har EU-Kommissionen d. 16. januar, efter dommen over Belgien, anlagt sag mod Italien, Frankrig, Spanien, Portugal, Luxemburg og Irland, med henblik på at få ændret den lovgivning i disse lande, som sikrer vederlagsfrihed ved offentlig udlån fra biblioteker og andre offentlige institutioner. De ved sikkert også, at man i Spanien og Italien har indledt foranstaltninger for at kunne opretholde fritagelsen for enhver type "beskatning" af biblioteksudlån.

  Vi ved ikke hvilke opfattelser i Europa der svarer til ideen om at indføre betaling af et gebyr for udlånsservice: det er i hvert fald ikke ideen om frihedens og kulturformidlingens Europa. De offentlige biblioteker og de biblioteker, som tilhører institutioner af almen interesse af kulturel, videnskabelig eller uddannelsesmæssig art, arbejder for at giveborgerne fri og ubegrænset adgang til studiet, til kulturen og til information; de har en vigtig funktion ved udviklingen og opretholdelse af et demokratisk samfund som giver adgang for alle, også mindrebemidlede, til en omfattende mængde af tanker, ideer og meninger (Direktiv IFLA/UNESCO for udvikling af offentlige biblioteksfaciliteter, 2001); de hjælper med til tilegnelse og forbedring af læsevaner, særligt blandt børn og unge. De sikrer udbredelse, bevarelse, og tilgængelighed for alle typer af værker, idet de går forud for kommercielle interesser, kapacitetsbegrænsninger ved distribution af værkerne samt varebeskatning. De udøver deres virke uden at have gevinst, økonomisk eller kommerciel, til formål, idet de alene forfølger det ene mål: kulturel, opdragelsesmæssig og humanistisk udvikling af dem, som de yder denne service, og de arbejder således for at højne samfundets uddannelsesniveau.

Derfor virker det som om at Kommissionen, ved at anlægge sag om indførelse af betaling for lån, risikerer at starte et angreb på borgerrettighederne, og at begrænse råderummet for de borgere som har færre rettigheder, og som på de forskelligste måder fratages adgang til kultur og information.

  At tvinge bibliotekerne til at indføre betaling for "lånerettigheder" i budgettet vil betyde reducerede bevillinger, som i mange tilfælde allerede er utilstrækkelige, til anskaffelse af bøger eller til at organisere andre vigtige ydelser, som tilbydes borgeren. Dernæst vil indførelse af lånegebyr i Italien med sikkerhed forværre en situation, hvor læsning og dette at eje bøger desværre kun er normen for en befolkningsminoritet.

At forfatterne, fordi man gratis kan låne deres bøger på biblioteket, skulle miste købere, er simpelthen løgn. Det modsatte er sandt: bibliotekerne gør deres bøger kendte, støtter dem og tillader at de forbliver i cirkulation i årevis, medens de kun i de heldigste tilfælde stadig findes i boghandlerne efter få måneder.

I øvrigt gælder det for bibliotekerne, at de, ligeså meget med deres hovedaktivitet som med deres sekundære aktiviteter (organisering og etablering af læsegrupper, seminarer, præsentationer, konferencer, udstillinger, møder med forfattere, osv.), begunstiger og støtter kærligheden til læsning i højere grad end hvilken som helst anden institution, offentlig eller privat, og alt dette er til direkte fordel for forfatterne.

Hr. Formand,

  Vi henvender os til Dem for at afværge at Kommissionen fører en snævert bureaukratisk vision ud i livet, men i stedet søger at sikre den rigtige afvejning af interesserne blandt forfatterne, forlæggerne, og i samfundet generelt. Vi henvender os til Dem for at afværge at Kommissionen gennemtvinger indførelse af låneafgift på bibliotekerne og i offentlige videnskabelige institutioner i EU-medlemslandene, men derimod opretholder og støtter hvad der er fastlagt i § 5 i Direktiv 92/100/CEE vedrørende lån: lade mulighederne være uændrede for de enkelte medlemslande for at fritage udvalgte institutioner for betaling af dette vederlag.

Kommissionen burde gå ind for at bevare den værdifulde udlånsservice fra biblioteker og andre institutioner, i betragtning af at den er til fordel for såvel forfatteren som borgeren og den skabende kunstner. Biblioteksudlånet er et uundværligt redskab til at frembringe nye læsere og derfor brugere af deres arbejde, samt et uundværligt hjælpemiddel til undervisning og forskning.

Af alle de ovenfor anførte grunde erklærer vi os IMOD, at det offentlige udlån fra bibliotekerne og andre forskningsinstitutioner, som nu indtager en særstilling som fastlagt i loven om forfatterrettigheder, skal kunne underkastes en betaling af vederlag, og vi henstiller til Dem at arbejde i Kommissionen imod at dette skulle kunne ske.

---

Udarbejdet af Bibl’aria efter en draft fra 13/02/2004 og revideret under arbejdet ved mødet i Cologno Monzese d. 21/02/2004 sammen med andre fagfolk fra arbejdsområdet og med doktor Marco Marandola, ekspert i forfatterrettigheder og tilknyttet den europæiske bibliotekarsammenslutning, som juridisk konsulent.  [Danish translation by Max Andersen]